http://cookie-script.com/s/.js

Anmeldelse af Salomon Glide Max Ultra

IMG_20220601_082539_361

Navnet taler ganske for sig selv, og der er tale om en sko med maksimal stødabsorbering og komfort. Det er også det, du mærker, når du først træder ned i Salomon skoen, som er den første seriøse asfalt sko fra Salomon.

Løbeskoen med maksimal støtte til lange løbeture

Salomon Glide Max Ultra er løbeskoen, der er lavet med maksimal cushioning, altså stødabsorbering, og en maksimal komfort omkring snøresystem, der giver en god svangstøtte og god komfort hele vejen igennem. Løbeskoen er særdeles behagelig og ganske nem at komme i. Den har en tæt pasform og blød overdel, som gør, at du nemt kan snørre skoene til. Dette gør, at den sidder godt til omkring vristen og tæt op langs foden hele vejen fra hælen og frem til tæerne. Skoen er til dig, der løber de lange rolig ture på hårdt underlag og ønsker en blød og behagelig sko, som mindsker chancen for, at du får skader på de lange træningspas.

Vi har set meget frem til Salomon Glide Max Ultra. Salomon har i mange år været førende indenfor Trail sko, men har aldrig rigtigt haft en løbesko specielt til hårdt underlag. Dette er den type sko, vi mest har brug for i Danmark. Skuffelsen var stor da vi fandt ud af, at Glide Max Ultra kun blev fremstillet som en unisex sko, altså en sko som passer til både herre og damer. Det synes vi er rigtig ærgerligt, da der er stor forskel på herre og dame sko. Vi betragter Salomon Glide Max Ultra som en herre løbesko, og har derfor kun købt ind i størrelserne, som passer de fleste mænd. Kvinderne må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Vi er dog meget overbevist om, at skoen fremover fremstilles til både herre og damer, hvis den første udgave bliver en succes, hvilket vi forventer, den gør.

SALOMON GLIDE MAX HERRE

Salomon Glide Max Ultra overrasker som det smarte valg af løbesko

Da jeg først fik skoen i hånden, fik jeg et chok over, hvor let den var i forhold til, hvor meget skum, der ligger i sålen. Løbeskoen er ekstremt let, men har stadigvæk en af de tykkeste stødabsorberende såler på markedet. Den er så blød, at du nemt kan presse den sammen med to fingre, når du har den i hånden. Jeg var en smule nervøs for, at skoen ville være for blød, når jeg først fik den på, og begyndte at løbe. En typisk løber lander med tre gange sin egen kropsvægt, hvis han sætter hælen i først under løb. I mit tilfælde er det en belastning på ca 240 kg, hver gang jeg tager et skridt. Når jeg gør det, bliver stødabsorbering presset helt sammen, men åbner sig hurtigt igen, så skoen stadig føles meget dynamisk i mit afsæt. Når der er tale om en unisex sko, synes jeg, at det er vigtigt at vide, hvem skoene henvender sig til, da du med 50 kg ikke belaster skoen så meget, som du gør med 100 kg. Specielt efter vægten ganges med tre ved hællanding. 

Mit umiddelbare bud er, at skoen trods sin højde stadig er så blød, at den henvender sig til en løber på mellem 60 og 90 kg. Jeg har selv søgt lidt rundt på nettet for at læse om det og synes ikke, at andre har bedre bud end jeg. Det er kun min umiddelbare faglige vurdering af skoen og ikke noget Salomon eller andre har fortalt eller sagt noget om.

De store forventninger til løbeskoen fra Salomon

Alt i alt er vi glade for, at Salomon nu også kan være med til at påvirke og til at dominere markedet for løbesko på hårdt underlag. Vi har forventninger til, at Salomon kommer til at vise branchen, hvordan man fremover laver nogle af verdens bedste løbesko, ikke kun til dig som løber i terræn men også til dig, som løber på asfalt. Det er helt sikkert en anbefalelsesværdig løbesko for dig at prøve.

Hvis du nu læser med som kvinde, vil jeg anbefale dig, at du venter til at skoen laves i en dame udgave. Der vil være forskel på bredden og hårdheden i skummet. Derved får du den helt rigtige sko, som passer præcis til den feminine fod. Samtidigt vil skoen til den tid være gennemtestet. Vores bud er, at en sådan løbesko vil være klar til foråret 2023