http://cookie-script.com/s/.js
Videre til indholdJeg har generelt meget begejstret for Endorphin serien fra Saucony, lige fra den helt hurtige Carbonsko Endorphin Pro, til den måske mest populære fartsko/temposko Endorphin Speed.
Sidste sko i denne Endorphin serie, Endorphin Shift, er en mængdetræningssko, som egner sig til dine daglige træningsture og til dine restitutionsture.
Rigtig af mange af vores kunder var super begejstret for den første version af Endorphin Shift, så jeg havde på forhånd store forventninger til version 2. Lad mig slå fast med det samme, hvis du har været glad for version 1 af Endorphin Shift, så vil højst sandsynligt også blive glad for den nyeste udgave, da der ikke er de helt store opdateringer. Herunder vil jeg komme med min vurdering af skoen, efter at have testet den igennem den sidste måned.
Det mest positive ved Saucony Endorphin Shift 2, er faktisk at der ikke er lavet voldsomt meget om iforhold til den tidligere udgave. Mellemsålen og ydersålen er stort set identisk og hvorfor skulle man også lave om på noget, som mange løbere har været så glade for. Mellemsålen er stadig den velkendte PWRRUN, som primært består af EVA skum, som er fast men stadig meget fjedrene. Sammenhold dette med Saucony´s Speedroll teknologi, får du en løbesko, som giver et suverænt rul herover foden, som er med til at spare energi skridt for skridt.
En anden ting som jeg rigtig godt kan lide ved skoen, er den faste hælkappe, som giver en stabil følelse, selv på de lidt længere træningsture. Skoen er som udgangspunkt en neutralsko. Jeg er selv overpronationsløber, men jeg syntes faktisk at skoen stabiliserer rigtig godt, ikke på niveau med en sko med en kraftig pronationskile, men alligevel får jeg følelsen af at skoen holder min fod i en korrekt position, i hvert fald så længe jeg er frisk nok til at opretholde en god løbestil.
Sidste ting jeg vil nævne, er den ekstrem tykke mellemsål. Stackheight i Endorphin Shift 2 er 38mm i hælen og 34mm i forfoden (Drop 4mm), hvilket jeg syntes gør skoen eminent til løbeture på hårde underlag, eller på dage hvor du bare har brug for en løbesko der giver dig maksimal stødabsorbering, som kan være med til at restituerer kroppen.
Jeg havde klart håbet på at vægten var blevet reduceret lidt iforhold til version 1, da den ligger lige i den høje ende af, hvad man ofte ser i mængdetræningssko i dag. Skoen vejer ca. 312 gram på herre i en str US 10.5 og ca. 255 gram for en str US 7.5. Det er jo ikke fordi skoen er meget tung, men fordi hele mellemsålen og Speedroll teknologien indbyder til også at kunne løbe længere tempoture i løbeskoen, så er det bare ærgerligt at vægten lidt begrænser brugen af skoen som temposko.
Derudover kunne jeg også godt have ønsket mig at Endorphin Shift 2 var en smule blødere. Selvom jeg generelt godt kan lide faste mellemsåler, så savner jeg stadig en smule komfort i løbsoplevelsen, iform af en blødere følelse under foden.
Jeg syntes at Endorphin Shift 2 er rigtig god som en daglig træningssko, til dine rolige træningsture og restitutionsture. Den er super stabil og du får virkelig følelsen af at den holder din fod og guider den i den rigtige retning. Skoen minder i virkeligheden en del om Asics GlideRide 2, som begge er løbesko med en fast mellemsål og stiv forfod, samt en meget høj stackheight.
Jeg syntes at skoen egner sig til langt de fleste løbere, som er alt fra neutral til moderat overpronationsløber. Skulle jeg komme med et forslag til ændringer på denne model i fremtiden, så er det klart at man forsøger at finde en lidt bedre balance mellem den faste og stive mellemsål og en lidt blødere absorbering som vi bla. oplever i en sko som Endorphin Speed 2. Derudover kunne jeg som tidligere nævnt også godt tænke mig en lidt lavere vægt, hvilket nok primært skyldes at jeg godt kan lide at løbe stærkt og have en løbesko der også føles hurtig. Men for de fleste løbere, vil vægten absolut ikke være et problem og være en grund til at fravælge den ellers lækre løbesko.
RUNNERS TESTLAB
URBANSGADE 26
9000 AALBORG
TLF: 20 68 77 77
MAN-FRE: KL. 10.00-17.30
LØR: KL. 10.00-14.00
NØRHOLMSVEJ 147A
BYGNING 4C-1
9000 AALBORG
INFO@RUNNERSLAB.DK
CVR: 38636952
E-mærket webshop
4,9 stjerner på Trustpilot
Afbetaling med Viabill