http://cookie-script.com/s/.js

Anmeldelse: Altra Paradigm 6

88D65B80-3EEC-4BAF-B074-3D25E2360DD3-2-576x1024-1

Lige siden jeg fik mine første par Altra, har jeg personligt været stor fan af Altra, samt andre sko, som vi senere har taget i vores sortiment, der ligeledes er fodformede. Altså sko som er formet som en babyfod/andefod eller hvad man nu skal kalde det. 

Mine første par Altra fik jeg på fødderne for 8 år siden, hvor jeg i desperation ledte efter en sko til, at aflaste en “nedsunket forfod”, hvor jeg somme tider oplevede vanvittige smerter under forfoden. 

Smerter af pludselige stød, som om jeg fik en kniv direkte op i foden. 

2 uger inden et ultraløb, kunne jeg knap løbe 5 km i mine, dengang alt for smalle løbesko. 

Jeg havde hørt om Altra og kontaktede dem, hvorefter de sendte mig 2 par sko, som jeg kunne teste i Alperne, hvor jeg dengang skulle løbe et etapeløb fra Oberstdorf i Tysklan til Brixen i Norditalien. 

Så snart jeg fik foden ned i skoen, med den brede tåboks og super høje profil, kunne jeg intet mærke til min nedsunkede forfod, og jeg har efterfølgende ikke haft problemer, så længe jeg har valgt Altra eller lignene sko, som er brede nok til mig. 

Så nu har jeg løbet i Paradigm 6 i en uge, og er klar til at komme med mit førstehåndsindtryk af skoen. 

Pasformen er tæt på at være identisk med den tidligere Paradigm 5. Skoen sidder godt fast om hælen og vristen, hvorefter den åbner sig og giver rigtig god plads til tæerne, hvor jeg nemt kan bevæge mine tæer ude at støde på siderne af skoen. Paradigm 6 er blødere og nogle gram lettere end forgængeren. 

Dette gør uden tvivl denne sko til den mest støddæmpende sko, jeg har prøvet fra Altra pt. 

Jeg løber med en overpronation og får rigtig god støtte af Altras Guiderail, som korrigerer min fod, så jeg ikke falder så meget indad. 

Altra Paradigm er ikke nogen hurtig sko, men helt sikkert en sko jeg vil bruge til mine lange træningsture. Jeg har planer om snart at løbe 100km, hvor der også er stor chance for, at dette skal være i mine Paradigm 6. 

Har kun haft få uungåelige vabler i mine Altra. Da de ikke klemmer tæerne sammen, bliver der heller ingen friktion, og jeg kan derved løbe længere, inden jeg får vabler eller blå negle. 

Alt i alt er jeg super tilfreds og glad for, at Altra er brudt igennem og gjort det “normalt” at vælge sko, som rent faktisk passer til ens fødder.