http://cookie-script.com/s/.js
Videre til indholdAf Kasper Nielsen – Medejer af Runners Lab
Jeg har altid elsket at løbe og det har været en del af min tilværelse, stort set så langt jeg husker tilbage. Jeg kan godt lide følelsen af at presse mig selv og se hvad kroppen kan holde til, hvilket også har gjort at der altid har været et præstations- og konkurrenceelement i min løbetræning.
Men da jeg 2021 blev ramt af en voldsom stresstilstand, fandt jeg ud af at løb kunne meget mere for mig, end bare at løbe stærkt og slå nye rekorder!
Jeg havde i en lang periode haft enormt svært ved at finde balancen mellem et travlt arbejdsliv, husbyggeri og familielivet. Jeg følte det ikke længere som et samlet liv, men mere som tre forskellige og turbulente liv, hvor jeg følte mig utilstrækkelig på alle fronter. Vi havde lige rykket familien fra København til Aalborg, var påbegyndt et meget omfattende husbyggeri, samtidig med at virksomheden pludselig havde fået vind i sejlende, nærmest fra den ene dag til den anden. Det var rigtig mange livsændringer på en gang, hvor min store trang til at have kontrol, gøre alting perfekt og hele tiden selvevaluere min egen præstation, gjorde at korthuset kollapsede for mig.
I min sygedomsperiode blev jeg også bevidst omkring at løb var en stressende faktor for mig, ihvertfald den form for løb jeg dyrker. Det med hele tiden at skulle nå sin planlagte træning, løbe på de rigtige tider og præstere bedst muligt, fyldte for meget. Men jeg kunne jo heller ikke helt undvære løb. Løb blev istedet mit mentale frirum, et sted hvor jeg kunne slappe af i hovedet og finde frem til hvad der betød noget for mig og hvad der var vigtigst i mit liv. Det bare at løbe en rolig tur i naturen, uden nogen plan, blev pludselig en nydelse for mig. Det betød ikke nødvendigvis at jeg ikke løb langt eller at det nogen gange også blev hårdt, men det var altid lystbetonet og med fysisk overskud.
Der er ingen tvivl om at løb har været en vigtig del af min behandling for at komme tilbage som en god kollega, familiefar og kæreste. Vi oplever alle kaos og udfordringer i vores liv og det stopper nok heller ikke for mig. Så selvom jeg i dag har det godt og igen løber med løbeur, løber konkurrencer, så løber jeg stadig ture hvor fokus er på at nyde det og hvor der er overskud til at evaluere på livet og de daglige udfordringer. Løb er bestemt ikke opskriften for alle med stress, men for mig virker det!
RUNNERS TESTLAB
URBANSGADE 26
9000 AALBORG
TLF: 20 68 77 77
MAN-FRE: KL. 10.00-17.30
LØR: KL. 10.00-14.00
NØRHOLMSVEJ 147A
BYGNING 4C-1
9000 AALBORG
INFO@RUNNERSLAB.DK
CVR: 38636952
E-mærket webshop
4,9 stjerner på Trustpilot
Afbetaling med Viabill