http://cookie-script.com/s/.js

Løb varieret og mindsk risikoen for løbeskader!

23-thumb

Løb varieret og mindsk risikoen for skader

Skal du løbe på hårdt eller blødt underlag? Forskning har vist at der er fordele og ulemper ved begge dele. Som forventeligt viser det sig at den enkelte belastning af kroppen er væsentlig mindre når du løber på feks. græs, som jo er et blødt underlag, end hvis du løber på asfalt. Omvendt viser det sig også at ens kontakttid med underlaget er større når du løber på blødt underlag, hvilket vil sige at tiden du belaster kroppen er længere!

Men hvilket underlag skal du så løbe på? Svaret er ganske enkelt at du skal variere dit løbeunderlag, således du også variere den type af belastning du påføre kroppen under løb.

Løb er meget monotont hvilket vores krop ikke er ret glad for. Derfor er det vigtigt at variere den belastning du påføre kroppen, så meget som overhovedet muligt. Det gælder både i forhold til at variere mellem forskellige typer af løbesko, men også i høj grad det underlag du løber på.


Løb på forskellige underlagstyper

Løb på græs

Fordelen ved græs er at det er et blødt underlag hvilket giver en mindre belastning af kroppen.

Skadesrisiko: Ved løb på jævn græsplæne er skadesrisikoen lille, men er den meget ujævn er der risiko for at vride om få foden. Pas også på hvis der har regnet meget, så kan en græsplæne der normalt er meget jævn blive ujævn at løbe på fordi foden synker ned.
Hurtighed: Græs er ikke det hurtigste underlag, men er græsplænen jævn og tør kan du sagtens løbe nogle hurtige intervaller på det.
Træningstype: Du kan foretage dig alle former for løbetræninggræs, problemet kan være at finde en stor nok græsplæne hvis du skal løbe meget langt, medmindre du skal løbe i cirkler eller meget frem og tilbage.

Løb på asfalt

Asfalt er en hård underlagstype men også et hurtigt underlag som er godt at løbe stærkt på.

  • Skadesrisiko: Kan være hårdt for dine fødder, underben og knæ, så dette underlag stiller ekstra krav til stødabsorberingen i dine løbesko. Tilgengæld er asfalt et meget jævnt underlag hvilket mindsker risikoen for at vride om på anklen.
  • Hurtighed: Asfalt er et af de hurtigste underlag vi har at løbe på. Så skal du ud og have fart under fødderne er asfalt det optimale underlag.
  • Træningstype: Du kan træne alt din løbetræningasfalt, men grundet at det er meget hårdt, så vil vi anbefale at du ikke løber alle kilometerne på sine lange træningsture på asfalt, men prøver at flette skovstier eller græspassager ind på ruten

Løb på grus

 Grus er et ret typisk løbeunderlag i specielt store byer, hvor man løber i parkanlæg osv.

Skadesrisiko: Grusunderlag kan både ses som et forholdsvis blødt underlag og et ret hårdt underlag. Hvis feks. at grusen tørre ud så bliver den ret hårdt at løbe på. Grus er tilgengæld oftest ret jævn, hvilket gør at du ikke så nemt vrikker om på foden. Pas på hvis det har regnet meget, for så kan grusstier godt blive glatte hvilket øger sandsynligheden for styrt og skader.
Hurtighed: Hård grus giver et ok afsæt og dermed også fint til at løbe tempoture på. Men er gruset fugtigt vil foden kunne glide i afsætsfasen, hvilket gør at du mister noget fremdrift.
Træningstype: Grus er perfekt til mellem og langdistance løb, da det hverken er for blødt eller for hårdt. På lange træningsture kan du med fordel forsøge at løbe ud i siden af grusstien hvor der ofte er græs, for at mindske den samlede belastning.



Du er altid velkommen til at kigge forbi vores butik for at få yderligere råd og vejledning eller booke tid til løbestilsanalyse.