http://cookie-script.com/s/.js

Løbeskader – en naturlig del af løberlivet

Loebeklinik-Coverbillede

I mit daglige arbejde ser jeg rigtig mange løbere. Når de kommer til mig, er det ofte fordi de har fået en skade. Og meget ofte er det ikke første gang, at de har netop den skade. 

Så kan man måske spørge sig selv, hvorfor de ikke lærte lektien første gang de havde smerter? 

Svaret er nok ret simpelt – de fleste løbere kan godt lide at løbe. Og det man godt kan li’, ja det kommer man ofte til at overdosere. Tænk bare på kold rosevin på terrassen, eller dengang for mange måneder siden, hvor du sad i biografen overlæsset med popcorn. Nogle ting følges bare ad, sådan er det også med løb og overbelastningsskader.

Den typiske løbeskade er en overbelastningsskade

Et stensikkert faktum er, at den langt overvejende del af løbeskader inden for løb, både på motions- og eliteniveau er overbelastningsskader. Det er altså typen af skader, der opstår som følge af lidt for meget, lidt for ofte – og vi har alle sammen haft dem. 

Den ømme akillessene, det f#*¤king løberknæ, lændesmerter, vabler, blå negle, skuldersmerter, skav-sår (ja, sådan kalder vi det i Nordjylland, når man får seriøst ærgerlige sår mellem lårene, fordi ens tights eller slidsede shorts var lidt for korte). 

Overbelastninger er når kroppen når sin grænse

Overbelastninger er derfor et tegn fra kroppen på, at noget væv er belastet mere end det er vænnet til – og derfor sker der en mekanisk reaktion, som igen giver smerter (hertil hører en længere fysiologisk forklaring – den gider vi ikke tage i det her indlæg). Det er altså et tegn på, at du har nået en grænse. 

Grænsen kan man vælge at overskride og dermed risikere at få en skade, som kan blive akut. Det vel bedste og mest kendte eksempel herpå er fibersprængningen, som alle kender og elsker selv at diagnosticere. (Hvis bare jeg havde en 10’er for hver gang jeg har haft en løber i røret, som absolut og med sikkerhed ved, at det er en gammel fiber i lægmusklen, som er sprunget op) og bare lige skal have lidt behandling, så der kan løbes klubmesterskaber i weekenden) – det er en klassiker! 

Hvad er det bedste at gøre mod løberskader?

Nå, men tilbage på tråden. Når kroppen fortæller jer, at det gør ondt, så er der oftest en mening med det. Hvis kroppen fortæller det gang på gang, så er det en god idé at gøre noget ved det. Men hvad er egentlig det bedste at gøre? 

  1. ACCEPTER – at en overbelastning, du har opbygget over tid, givetvis vil tage lige så lang tid at komme af med. Så når du har slæbt dig igennem en hel vinter og forårstræning for at blive klar til CPH-maraton, med en øm akillessene, som din faste træningsmakker, ja så kommer det givetvis til at tage resten af året at skabe en varig bedring. 
  2. GENOPBYG – åhhhh nej, nu snakker fyssen helt sikkert om genoptræning, hvor jeg skal sidde i et benpresapparat imens jeg skal tælle til 3 x 10, og så kører der pilatestræning på gulvet ved siden af. Nej faktisk ikke – men du skal genopbygge dit løbemønster, måske med mindre distance, intensitet og hyppighed end du har gjort i perioden op til din skade. Her kan det hjælpe at opsøge en fysioterapeut – og det skal altså gerne være en, som ved noget om løbere. Lav din research inden du bruger tid og penge på et forløb. Ofte vil en træner kunne give dig værktøjer og gode planer, men når skaden er sket, så gør dig selv den tjeneste at finde en fysioterapeut i dit område, som rent faktisk ser mange løbere og på den måde har et grundlag for at hjælpe dig fra skade til fri træning igen. 
  3. JUSTER – du skal ikke nødvendigvis stoppe med at løbe. Du skal justere. Det er lidt ligesom med solcreme. Hvis du er endt på Ibiza med Corona-passet i orden og skal dase lidt ved pølen, så skal du justere mængde og faktor på din solcreme, nøjagtig som du skal justere din træning. Altså, når du er skadet og din akillessene er øm, så har du ikke haft nok solcreme på, ergo har du ikke været god nok til at planlægge din træning – bum. Okay, okay så tænker du måske, jeg har da ikke løbet mere end jeg plejer, og i samme tempo og med de samme mennesker som altid. Hvorfor får jeg så ondt i akillessenen?Et godt bud er måske din alder! Langsommere restitution er et forhold, man skal regne seriøst ind i sin træningsplanlægning og det starter altså allerede, når du runder 30 år, eller måske før. Det er her, du skal bruge din fysioterapeuts hjælp for alvor.
  4. TRUST IN TIME – mirakler sker, der er bare vildt langt imellem dem, når det kommer til overbelastningsskader. Hvis du er god ved din krop, så fikser den ofte selv en stor del af skaden. Moderne behandlingsudstyr, en præcis diagnose og god vejledning kan få det til at gå hurtigere, men det er korrekt belastning over tid, som er den vigtigste faktor. Og ja, det er helt vildt kedeligt ikke at måtte løbe intervaller, og du gider ikke lave alle de maveøvelser eller mobilisere det ankelled. så der kommer lidt mere bevægelse – men ved du hvad? Det skal du – ellers bliver du aldrig bedre. 
  5. INVESTER – Brug nogle af dine hårdt tjente skejser på at forkæle dig selv lidt. Køb nyt grej, noget ordentligt mad, en ny seng eller noget andet, som kan optimere din restitutionsproces. Men endnu vigtigere – invester din tid godt, læs en bog om løb, hør nogle podcasts (der er mange gode danske), brug tiden på familien, få noget goodwill på kontoen, så der er overskud, når du igen skal afsted søndag morgen med løbeklubben og resten af familien selv må klare morgenmaden.

For at summe op…

Opsummeret er det sådan set meget simpelt. Alle løbere render rundt i et minefelt, men du bestemmer selv, hvor store og hvor mange miner der er. 

Når det kommer til den menneskelige krop anno 2021, så er de fleste løbere simpelthen for hårde ved sig selv. De træner for hårdt, for ofte og desværre også med alt for stor belastning. Menneskekroppen er den perfekte udholdenhedsmaskine – husk det! Du har en krop, som er god til langvarig belastning i et moderat tempo. Please – færre intervaller og lidt mere ro på. 

Vi samarbejder med Fysiodanmark Aalborg og Aalborg løbeklinik

Indlægget er skrevet af Henrik Bengaard, som til dagligt er løbefysioterapeut i Aalborg Løbeklinik. Henrik arbejder med løbere på alle niveauer og fokuserer især på processen med at skabe langvarige resultater.

Runners Lab arbejder tæt sammen med Fysiodanmark Aalborg og Aalborg løbeklinik. Det sikrer, at vi altid kan tilbyde vores kunder en helstøbt oplevelse. Også dem, der oplever skader, eller dem, der gerne vil tage sit løb til det næste niveau.