http://cookie-script.com/s/.js
Videre til indholdSkagen marathon er overstået, ikke med drømmetiden og ny PR, men en oplevelse rigere.
Jeg må indrømme, at jeg næste gang nok burde træne lidt mere målrettet op imod et marathon, for at undgå at dø helt ud på de sidste 10 km Det hele startede lidt hektisk, da jeg 10 min inden start skulle have mine løbesko på og opdagede at jeg havde glemt dem oppe i bilen, ups
Det er 9 måneder siden min datter kom til verden og selvom jeg har holdt mig i form under graviditeten og hurtigt var i løbeskoene efter fødslen, kan det stadig mærkes på kroppen. Efter 30 km bankede trætheden for alvor på og jeg skulle kæmpe hårdere for at holde tempoet på 5:00 km/t og jeg kunne se at målet på en sluttid på 3:30 langsom forsvandt.
Jeg kan ikke give udstyret skylden. Mine nye løbesko var gode at løbe i, de var med til at give mig et godt rul og ingen ubehag ved tæerne. Dog havde jeg spændt dem lidt for meget, hvilket resulterede i ubehag over vristen.
Jeg havde lovet min mand at jeg ikke skulle smadre kroppen fuldstændig, så da jeg med 8 km til mål begyndte at mærke tyngdefornemmelse i underlivet, måtte jeg indse at jeg skulle ned at gå. Derfor blev de sidste 8 km en blanding af løb og gang. Jeg fik heldigvis opbakning af min dejlige lille familie et par kilometer før mål og fik lov til at løbe i mål med min datter sovende i løbevognen.
Det blev dermed alligevel en skøn afslutning på løbet Det er utroligt hvad vi kan udsætte kroppen for, hvorfor det også er endnu vigtigere at lytte til den, når den siger fra. Der kommer jo altid et løb mere!
RUNNERS TESTLAB
URBANSGADE 26
9000 AALBORG
TLF: 20 68 77 77
MAN-FRE: KL. 10.00-17.30
LØR: KL. 10.00-14.00
NØRHOLMSVEJ 147A
BYGNING 4C-1
9000 AALBORG
INFO@RUNNERSLAB.DK
CVR: 38636952
E-mærket webshop
4,9 stjerner på Trustpilot
Afbetaling med Viabill