http://cookie-script.com/s/.js

Ree Park Safari Run 2021

65-thumb

Ree Park Safari Run den 3 okt. 2021 bød på mit første officielle løb i nyere tid.Træningen har indtil videre været fokuseret på et halvmarathon om små 4 uger, så der var som sådan ikke sat noget mål for dagen, foruden det at komme under 60 min på 10 km.  Første gang jeg var under 60 min på 10 km, var 10 dage inden løbet, hvorfor det måske var et optimistisk mål, taget ruten i mente.Ruten var fordelt på lidt asfalt, en god portion skov og grussti og slutteligt, en tur i gennem parken på snørklede gangbroer af vådt træ.Kom dog i mål med en sluttid på 59:19, så job well done 😀

Jeg havde ikke nogen taktik for selve løbet, dog havde jeg allieret mig med mine trailsko Asics Trabuco Max, da løbet havde ‘trail’ i navnet, hvilket jeg bestemt ikke fortryder.Startede faktisk allerbagerst i feltet, og så tiden og kræfterne lidt an. Det blev hurtigt ret klart, at tempoet var lidt for lavt, hvis jeg skulle nå mit mål, hvorfor jeg stille og roligt begyndte at ‘kæmpe’ mig frem i feltet.Det gik dog ret hurtigt, da der var flere som stoppede ved de opstillede vandposter, for at nyde naturen 😀  Turen i skoven gik sådan set også helt fint. Har tidligere på året øffede lidt rundt på nogle relativt tekniske ruter i Sverige i mine trailsko, så den danske natur var rimelig overkommelig.Som løbet ramte parken, var der egentlig fint med overskud og indstillede mig lidt på, at sætte noget mere fart, på de sidste par kilometer.Jeg ombestemte mig dog ret hurtigt, da man stort set kun løber opad, på de førnævnte gangbroer, når man kommer ind i parken, hvorfor kræfterne hurtigt fik ben at gå på (pun intended).  Ikke desto mindre overholdt jeg min tidsgrænse og kom ind på under de 60 min. Det er iøvrigt ret hyggeligt at man imens man løbe, samtidig kan kigge på giraffer og bjørne 😀  Så alt i alt var det en god oplevelse og samtidig så er det jo altid sjovt at teste kroppen af.