http://cookie-script.com/s/.js

Team Runners Lab Denmark – Worlds Thoughest Mudder 2017

6-thumb

Hvad er Worlds Toughest Mudder (WTM) Den 11 November kl 12.00 lyder startskuddet til WTM 2017 for 7. gang og fjerde gang i Las Vegas. Omkring 45 minutter fra The Strip i nær en flække der hedder Henderson har bane-arkitekterne fra Tough Mudder opstillet en sadistisk bane som er 5 Miles lang (ca 8 Km) med 23 forhindringer. Ud over de ret opfindsomme forhindringer med endnu mere opfindsomme navne er der ca. 300 højdemeter pr omgang, hvilket bliver til en del når man løber i 24 timer. Tough Mudder arrangerer ”almindelige” OCR(Obstacle Course Racing) løb på 10 KM som Nordic Race, Toughest etc over hele verden men i November kulminerer sæsonen med 24 timers udgaven Worlds Toughest Mudder, hvilket som nok er det hårdeste OCR løb i verden.

OCR sporten er eksploderet over de sidste år, med flere løb, mere medie dækning og større penge præmier og WTM er toppen af poppen. Den Amerikanske tv kanal CBS sender fra de fleste Tough mudder løb og streamer WTM live og laver en 60 minutters dokumentar fra løbet som sendes prime-time i December. Der konkurreres i 3 kategorier nemlig mænd, kvinder og National Relay Team. Vinderen er den person/hold der løber flest miles på 24 timer på den 5 miles lange bane. Vi (Peter, Klaus, Casper og Jonatan) stiller op i sidstnævnte kategori som kort fortalt er en slags stafet udgave hvor hele holdet løber første og sidste omgang sammen og de øvrige omgange skal min 2 pers løbe sammen. Vi har alle 4 været med før og løbet i 24 timer som hold og blev nummer 3 både i 2014 og igen nr 3 i 2015 med 3 af os på holdet. Disse gange var reglerne lidt anderledes og alle på holdet løb samtidigt i alle 24 timer og vi løb begge år 70 miles (115 km og + 300 forhindringer). I år med det nye National Relay Team format er det et helt andet og mere strategisk game, hvor meget vil blive afgjort af hvilket hold der er bedst til at planlægge hvem der løber hvornår, hvor mange omgang man løber mellem skift og ikke mindst hvordan man håndterer at skal tage et koldt og vådt wetsuit på kl 04 om morgenen efter 2 timers hvil med 80 km i benene og stadig give den fuld gas.

Forhindringerne er et kapitel for sig og hvis jeg skal nævne et par af klassikerne The Cliff, Everest 2.0, Funky Monkey 2.0, King of Swingers og Funky Monkey 2,0, Augustus Gloob og som det ses er en del af forhindringerne med vand og derfor løber vi de meste af de 24 timer i wetsuits.

Team Denmark og træning:

Holdet vi stiller med i år er Peter, Klaus, Casper og Jonatan. Vores samlet løbserfaring er relativt bred og meget varieret. Den kommer primært fra følgende konkurrencer: Nordic Race, Toughest, Hellrun, Ironman, Worlds Toughest Mudder, Adventure Races, Trailløb samt diverse konkurrencer der handler om at se hvad kroppen kan præstere i pressede situationer.

Hvordan har vi målrettet træningen hen imod WTM 2017? Og hvilke fokuspunkter i træningen har vi? • 10 km OCR race i DK vs 24 timer i Las Vegas: Det samlede kilometer antal bliver væsentligt højere og derfor skal der lægges stor vægt på Endurance træning med et lavere pulsområde. Samtidig er det enormt vigtigt at de løbne kilometer bliver kvalitets kilometer. Det vil sige at hastigheden i kilometerne ikke er i fokus men derimod hvor de løbes og hvordan de løbes.

• Bakkerne, kommer til at være en stor spiller i konkurrencen. Derfor skal bakketræning have meget fokus. Dette gælder både opløb samt nedløb. På grund af det svære underlag skal træningen foregå i terræn og i skovene. Et af de bedste steder som vi har fundet er MTB sporene der findes i hele DK. her er kombinationen af teknisk underlag, retningsskifte, mørke/lys og skiftende substans i underlaget den perfekte træning.

• Svømning: I løbet af de 5 miles kommer vi i vandet 9 gange. Tre af gangene er med svømning op til 75 meter, derfor skal teknikken ved svømning med løbesko og våddragt indøves da der hurtigt kan spares 15 sekunder pr sted pr omgang.

• Core og styrke: Hele humlen ved OCR løb er at man ikke kun skal være god til at løbe terræn løb men der skal samtidig også en god portion almen styrke til i overkroppen og benene. Vores fokus i styrketræningen ligger ved: Mange gentagelser og mindre antal kilo samt funktionelle øvelser som aktiverer en større del af kroppen på en gang.

• Grebstyrke: Det er USA og forhindringerne er generelt bare skaleret op med 20% i forhold til det vi har løbet i Danmark. Det er så simpelt at hvis ikke man fuldfører forhindringen, får man en penalty og det gælder hele holdet og vil typisk være 500 m ekstra løb hvor man bærer et eller andet tungt og irriterende. Nogle enkelte af forhindringerne kræver en stor teknisk kunnen og ikke mindst grebsstyrke. Det første år hvor vi deltog og havde været igang i 8 timer var Monkey bars en forhindring der nogle penalties for alle deltagere. Vi prioriterer derfor også at lave klatring i reb og forskellige variationer af pull ups så vores underarme til sidst pumper derud af på bedste Skipper Skræk manér!

• Våddragt i forskellige tykkelser, 3 par løbesko, løbetøj og diverse high performance energi produkter: Det er vigtigt at få testet og trænet med det gear som vi forventer at bruge inden vi står på startlinjen. Vi forventer at komme i vandet hver 20’ minut og blive gennemblødte. Det er nemt nok at holde varmen de første 5 timer men her efter begynder det at blive svært at opretholde en stabil kropstemperatur. Det kan en våddragt heldigvis hjælpe lidt med, til gengæld gør den det også svære at løbe. Det hele er Give and Takes!

• Træningsmængden: Den store hurdle er at finde ud af hvor meget kan vi presse kroppen med træning uden at overtræne og derved gå i minus med kroppen. Det vigtige her er at lytte til kroppen og kende forskellen på når kroppen signalerer magelighed, muskelømhed og dovenskab vs signalerne fra led smerter og behovet for reelt restitution.

Udstyr:

Vi har været så heldig i år at have nogle rigtige gode sponsorere med som syntes at Worlds Toughest Mudder det er et spændene løb og som ikke mindst har meget relevante produkter til WTM og til OCR løb generelt.

Ud over vores wetsuits, så er det vigtigste jo vores løbesko. Underlaget i ørkenen er meget varieret og skifter mellem hårdt og stenet til løst grus og ret vådt med alle vandforhindringerne. Trailsko er derfor et åbenlyst god bud og de skal have den rette kombination af affjedring til de mange kilometer, skrid sikkerhed til det løse underlag og evne til hurtigt at smide vand efter de er blevet gennemblødt. Vi har fundet den kombination i Brooks PureGrit 6. Sidste år løb vi i PureGrit 5 og var super glade for det valg, men den nye PureGrit 6 udgave er helt fænomenal. Vi har testet den her i Danmark og både på trail og i Limfjorden leverer den bare varen og det er ikke fordi at Brooks og Runners Lab sponsorer os, at jeg siger dette for det er bare en fantastisk sko. Et andet af de mange produkter som Brooks leverer, som vi er ret imponerede over og som bliver meget værdifuldt til løbet er Brooks Hideout løbejakke. Vi kommer til at anvende den over vores løbetøj i starten af løbet og over vores wetsuit senere. Fordelen ved den er at den er 100% vindtæt og holder på varmen men samtidigt er åndbar og vandtæt. Dette forhindrer for stor gennemstrømning af vand og dermed afkøling når vi kommer i vandet. Fed pasform og bare en let og cool løbejakke. En anden sponsor er Odlo og der er deres Merino baselayer virkeligt uundværligt til at holde på varmen under wetsuit. Det gør en kæmpe forskel om man har kunststof på eller ægte Merino undertøj og når kroppen ikke selv længere kan genere varme efter 6-8 timer gør dette merino lag en forskel der kan mærkes. Vi har også fået fede løbehuer fra Odlo som holder på varmen og forhindrer varmetab fra hovedet.

Slutteligt kan jeg sige at vi er alle 4 er fyr og flamme for at komme igang på lørdag og glæder os til at give den gas mod nogle af verdens bedste OCR atleter i Vegas.

Løbet starter på Lørdag den 11 November kl 20 Dansk tid og i kan følge os under løbet på Tough Mudders facebook side og CBS streamer også live fra løbet. Mere info om hvor i kan følge Team Denmark her:

Vi sender naturligvis masser af billeder fra før løbet i Las Vegas, under løbet og en fyldig løbsberetning bagefter. Vi håber at i vil følge os og at i har fået mod på at prøve kræfter med OCR i større eller mindre målestok og hvis i mangler udstyr fra den øverste hylde ved i at Runners Lab, Brooks og Odlo har varene.

Med venlig hilsen Team Denmark

Mere om Worlds Toughest Mudder 2017: